Sådan foregår besøget

Sådan foregår besøget


Ankomst

Det er vigtigt, at du kommer til tiden. Besøget bliver aflyst, hvis

  • du er forsinket mere end 30 minutter og ikke har givet besked
  • personalet vurderer, at du er påvirket af stoffer eller alkohol

Du skal altid medbringe besøgstilladelsen og legitimation med foto. Som legitimation accepterer vi pas, kørekort eller borgerkort.

Du skal lægge din frakke, taske, mobiltelefon mv. i et garderobeskab. Det kan låses, og du får selv nøglen.

Du skal derefter selv gå igennem en detektorkarm. De ting, du har med, skal også køres gennem en scanner.

Se liste over ting, du ikke må medbringe, på siden "Tilladt og forbudt".

Hvis personalet har mistanke om, at du prøver at smugle noget ulovligt ind til besøget, kan de undersøge dit tøj. Det er muligt, at du bliver undersøgt af en narkohund.

Undersøgelserne kan også ske som en stikprøve uden konkret mistanke. Du skal tillade undersøgelserne, men hvis du siger nej, vil besøget blive aflyst, og din besøgstilladelse kan blive inddraget.

Se, hvordan undersøgelse med narkohund foregår

Selve besøget

Besøget gennemføres i et besøgsrum, hvor der er stole, bord og sofa.

Se liste over ting, du må have med på besøg, på siden "Tilladt og forbudt".

Pr. 1. marts 2017 er rygning i besøgsafdelingen forbudt.

Du skal forlade besøgsrummet, når tiden er gået. Der er ur i rummet.

Man kan ikke overtage besøgstider fra andre.

Den indsatte skal rydde op i rummet, så der er pænt og ordentligt. Service skal stilles i opvaskemaskinen.

Hvis du og den indsatte ikke følger reglerne, kan besøgstilladelsen blive inddraget.