Herstedvester Fængsel

 

Herstedvester fængsel er et lukket fængsel under Kriminalforsorgen. Vores speciale er behandling af indsatte, der har behov for psykologisk eller psykiatrisk behandling.

her et link til vores folder om Herstedvester fængsel http://www.sebrochure.dk/Herstedvester/WebView/

Fængslet har formuleret sin mission således:

Vores arbejde tager udgangspunkt i Kriminalforsorgens Principprogram

Tre søjler i arbejdet

Vi tilstræber at tilbyde den indsatte en hverdag, der mest muligt ligner livet i frihed med arbejde, fritid og forpligtelser. Sammen med psykologisk eller psykiatrisk behandling støtter det den indsatte både i dagligdagen i fængslet og i forhold til en fremtid uden for fængslet.

Vi lægger stor vægt på en tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for den indsatte. Fængslets aktiviteter retter sig således mod tre mål:

  • Normalitet – som indebærer, at den indsatte trods frihedsberøvelsen kan leve i en så normal hverdag som muligt, herunder at vedkommende har sine almindelige borgerrettigheder, som andrer borger i samfundet har.
  • Kontrol – som indebærer, at den indsattes færden og adfærd er reguleret og overvåget, herunder at vedkommende skal følge anstaltens ordens- og sikkerhedsregler
  • Reintegration – som indebærer, at afsoningen skal forberede den indsatte til at fungere i det frie samfund efter løsladelsen.

Dette kan illustreres således:

Kriminalforsorgens overordnede rolle er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det gælder både frihedsstraffe og andre straffe, f.eks. betingede domme og domme til samfundstjeneste.

Hvis du vil vide mere:

Hent pjecen "Kort og godt om Kriminalforsorgen"

Besøg Kriminalforsorgens hjemmeside.