Besøgslejligheder

Fængslets besøgslejligheder

Fængslet har to besøgslejligheder, der er indrettet, så de mest muligt ligner almindelige hjem. De blev åbnet i 2010 efter en ekstrabevilling, der først og fremmest skulle forbedre forholdene for kvindelige indsatte med børn og børnebørn.

I dag bruges lejlighederne også til andre grupper end kvinder, men formålet er stadig at give de indsatte og deres børn mulighed for at være sammen i naturlige rammer, så de kan opbygge og udvikle den vigtige personlige kontakt.